Mandag d. 15. juni
En dag vi endnu ikke havde set. Indtil nu havde vejrguderne været med os, De havde holdt en hånd over det lille sted kaldet Virksund. Den tid var nu slut. Det var i dag første prøve for de 8 fremmødte ‘unger’. Den fred vinden tidligere havde kærtegnende smyget sig om kinden, var nu erstattet med et koldt sus der kunne få bølgerne til at rejse sig. Inde i havneområdet blev der vurderet en vindstyrke op mod 7-9 m/s.
Hvordan skulle man dog bære sig af med sådan en opgave, det er blot 5. gang vi har sat jollerne i vandet og sejlet ud i samlet flok. En ting måtte være på plads, klargøringen af joller skal være på fejlfri. Derfor sammensatte vi 2mandshold til at klare opgaven.
Ser man det, jollerne er kommet på vandet. Men hvad?.. Nogle af sejlene på vandet er delvist orange. Det var de 3 nye Tera-joller som prydede på vandets oprørte overflade. De var hurtige, et vindpust og de var ikke længere både, men små fly, som fløj helt nede ved vandoverfalden. Disse nye både kunne dog ikke helt flyve fra optimistsejlerne, som kendte deres både lidt bedre, end de nye tera-sejlere.
Til optimisternes glæde, kunne de næsten følge med de splinter nye både. Mens glæden blev stører og støre, blev koncentrationen mindre og mindre. Et vindpust, hvor koncentrationen ikke er i top resultere ofte i at man ikke kan kontrollere jollen. Når man så først ikke har styr på jollen, sker der ting og sager, 4 optimistsejlere måtte tage en lidt forfriskende, men meget kold dukkert. Glæden blev da atter stor da følgebåden kom sejlende og trak vedkommende ombord og sejlede ind til land, hvor varmetæpper og tilbuddet om et varmt brusebad, ventede.
Til sidst var der 3 Tera-joller tilbage og ikke en eneste optimistjolle, som var tilbage på vandets ujævne overflade. De væltede optimistjoller blev efter mange ganges turer, frem og tilbage, hentet i land.
Dagen sluttede af med hjemmebagte kanelsnegle, og en med en lektion i at bevare fokus. Derudover at bevare fokus, har mange af sejlerne erfaret at der nogle steder er der ikke er meget vand. Dette fandt de hurtigt ud af da deres svær borede sig ind i sandbunden. Der skete ingen skade denne dag, selvom der skete så meget – det kolde vand gjorde at det var nemt at bevare roen og være kølig i kæntringssituationerne.