Referat af: 
 
Bestyrelsesmøde den 15 august 2017 kl. 18.00 i klubhuset Virksund Lystbådehavn.
 
Deltagere:
 
Niels Ove Jespersen (N.O) – formand 
Leif Folke (LF) – kasserer
Birgitte Hansen (BH)-sekretær
Gerda Pedersen (GP)
Allan Handberg (AH)
 
Suppleanter:
Jacob Esko Nissen (JEN)
 
Fraværende:
Kåre Foss Johannesen (KJ) – næstformand
Kristian Brøns Nielsen (KB)
 
  1. Godkendelse af dagsorden.
    Dagsorden blev godkendt. 
  2. Godkendelse af referat fra mødet 27 juni -2017
    Referatet blev godkendt af alle og underskrevet af dem der var der.
  3. Meddelelser fra formanden (N.O)
    Sommeren er gået stille og rolig i havnen, der har været nogle problemer med kloakken og lyset på broerne. Jeg er inviteret til at deltage i sejlklubbens næste møde, og vil høre til hvordan det går med at få ungdomsafdelingen op at køre igen. Har fået Jørgen til at rense kanterne på broerne med en højtryksrenser, da de er meget glatte og for at undgå at der er nogle der falder på broerne. Bestyrelsen blev enige om at man til foråret giver dem en ordentlig omgang med højtryksrenserne, da algebekæmpelsen ikke kan klar det alene. 
    Merethe ønsker at tale med os.  Hun har nogle ændringer som hun ønsker næste år.
    Rengøringspengene ønsker hun ikke at modtage, da hun ikke kan overkomme rengøring af sejlerafsnit og de offentlige toiletter.
    Hun ønsker heller ikke at modtage penge for at sælge diesel m.m., denne opgave vil hun påtage uden beregning.
    Hun vil så slippe for at betale forpagtningsafgift men sørger for rengøring af klublokale, de to tilhørende toiletter, mødelokale og terrasser.
    Hun vil gerne have en melding fra bestyrelsen vedr. ovenstående inden 1. oktober.
    Hun vil overholde sine forpligtelser året ud.
  4. Hjemmesiden (N.O) 
    Den nye hjemmeside, giver lidt udfordringer, og derfor havde N.O inviteret Hans med til mødet, For at snakke om hvad der er muligt og ikke muligt, desværre var der sket en misforståelse, så det var ikke muligt for Hans at deltage, der vil blive aftalt et nyt møde hurtigst muligt.            
  5. Havnens økonomi (LF)
    Økonomien ser fint ud, der har ikke været så mange gæstesejler i juli som det plejer, men autocamper er rimelig stabile, vi har pt. Ikke mange ledige pladser, et par store på bro 7, samt et par små. 
  6. Legepladsen (BH)
    Legepladsen er nu helt færdig, der er lavet flisearealer til bordbænkesæt og der er blevet købt 10 ekstra beton plader til muren langs havnekanten. Økonomien holder og de fleste penge er kommet ind, der mangler kun fra 3 sponsorer de to ønsker et budget, regnskab med alle bilag inden de overfører pengene. Der er blevet skrevet til Viborg og Skive folkeblad ang. indvielsen, samt borgmestrene, som desværre ikke kunne komme, men der vil komme et andet kommunalbestyrelsesmedlem fra kommunen. Alle sponsorer er blevet inviteret, samt børn fra omegnen, Merete har tilbudt at sponserer vin, is og nogle snitter til indvielsen. Nogle af bankerne har sponseret balloner til dagen, Gerda har købt helium til dem, så børnene kan få en ballon hver og sende til vejrs, N. O. har en lille pige til at klippe snoren over. Så håber vi bare på der kommer mange til indvielsen. 
  7. Kloak (G.P)
    Der har været nogle opringninger og mails frem og tilbage med kommunen ang. kloak om hvem der står for det, dem eller os, der har været en ude med et kamera for at tjekke op på det. Der er problemer med stopning af nogle rør med grus og sand under klubhuset, men det ser ud til at det  er de rør som ikke bruges mere, det skal proppes af. Fedtudskilleren fungerer ikke optimal. Alt det skal vi selv sørger for så Gerda vil kontakte en kloakmester for at få ham til at lave det. Skive kommune vil udskifte en brønd og 3 mtr. Ledning for at forbedre gennemstrømningen.     
  8. Kræmmermarked (K.J) (L.F)
    Kræmmermarked er gået stille og rolig, uden de store problemer, medlemmer og autocamper fik fint lov til at kører ned på havnen. Der var dog lidt problemer med el, flere af kræmmerne brugte strøm fra broerne, så alle stik var optaget. Bestyrelsen vil bede dem om at stille byggestrøms tavler op næste år, så de selv kan sørge for det. 
  9. Sikring af havnekant ved legepladsen (B.H)
    Der er blevet lagt sten på skrænten langs legepladsen, der er lagt pæle ned i vandet for at holde stenene, og der vil blive fjernet  hybenbusk ved bro 4 og lagt sten langs kanten. Bestyrelsen vil holde øje med det i vinterens løb, for at se om det kræver beton, eller stenene bliver liggende ved højvande. Hvis denne løsning holder, vil man lave det flere steder for at holde på skrænterne.
  10. Mastehus/materialehus (A.H.)
    Er udsat på ubestemt tid, da der er flere ting som kræver at bestyrelsen handler på det først. 
  11. Cafeen
    Meretes udmelding blev diskuteret, og Gerda kontakter en person, der måske vil gøre rent. Bestyrelsen vil tage en snak med hende og høre pris ol. Leif vil finde nogle tal fra sidste år, så vi har lidt af arbejde med. Merete vil ikke lave en ny kontrakt til januar hvis ændringerne ikke er muligt. 
  12. Nyt fra ansvarsområderne.
    Broer (JEN) der er blevet sat vandur op til havkajakklubben. Utætheden på slangen ved bro 6 er blevet lavet.
    Klubhus (G.P) der er blevet udskiftet wc sæder på de offentlige toiletter, og der er købt ekstra til udskiftning. Det drypper lidt vand ind på loftet i cafeen, der kontaktes en tømrer som kan kigge på det og få tætnet hvor det ser ud til at vandet komme ind.
    Skilte til havnekaj (B.H.) Er lavet i materiale som kan tåle saltvand, er lavet så de kan ses, N.O. har hentet dem hos skiltemanden, mangler bare at blive hængt op. 
  13. Mobile pay (L.F)
    Der er blevet rykket for det, og nu er det lige pludselig lavet om, så det krævede nye ansøgninger, som er udfyldt og indsendt. 
  14. Vedtægtsændringer (K.B.)
    Da Kristian ikke deltog i mødet, er der ikke noget nyt derfra. 
  15. Fremtid plan for havnen (G.P.)
    Der blev aftalt at der skal kigges på havnen fremtid, med hvad vi skal arbejde hen i mod, og hvilke opgaver der skal laves nu, og hvad vi skal regne med i fremtiden. Der blev lavet nogle arbejdsgrupper, som så skal fremlægge noget til næste møde. Broer: Niels Ove, Allan og Jacob
    Havnesikring: Kåre og Birgitte Bygninger: Niels Ove, som vil få en tømrer med på råd.
    Klubhus/cafe: Gerda og Kristian. Budget: Leif. Alle tænker på fremtidsplaner for at havnen.  Havnen skal stadig være et dejligt sted at være og med mange medlemmer. 
  16. Eventuelt
    Allan kender en dykker som vi kan få til at dykke ned og tjekke broernes tilstand, om der er råd og om der er problemer. Bestyrelsen besluttede at de skulle han bare få gjort, så vi ved hvordan det hele ser ud, da vi jo har en del gamle broer og stolper.
    Birgitte havde ønsker med fra nogle medlemmer, om nye transportvogne, med net (lige som dem de har på Fur),og så de ikke står fulde af vand, og der er mere plads i dem.
    Der var også et forslag om at bruge bådstativerne til et læ hjørne og med en presenning over så man kan sidde i tør vejr der. Der blev ikke taget stilling til vognen, men det andet forslag blev stemt ned, da man ønsker at sætte stativerne på en anden måde næste år, for at tage hensyn til sommerhusene. 
 
Næste møde 19 september kl. 18.00 
 
 
Virksund 15-08- 2017 
 
Niels Ove Jespersen                           Kåre Foss Johannesen                      Leif Folke 
Formand                                             Næstformand                                     Kasserer 
 
Allan Handberg                               Gerda Pedersen                                 Birgitte Hald Hansen 
                                                                                                                        Sekretær