Referat fra bestyrelsesmøde tirsdag den 19. maj 2009 i klubhuset i Virksund.

Deltagere: Ole Boel, Uffe Haagen-Olsen, Thomas Pedersen, Erik B. Jacobsen, Martin Nielsen, Lars Hansen, Kri¬stian Brøns Nielsen og Heine Bonnevie.
 
Dagsorden:
        
1.    Gennemgang og godkendelse af referater fra bestyrelsesmøde den 20. april 2009. 
2.    Siden sidst.
3.    Forsikring.  
4.    Havne projektet færdiggørelse.
5.    Bådhåndteringssystem.
6.    Sejlklubben.
7.    Kajak klub.
8.    Økonomi.
9.    Andre emner / forslag.
     10.   Eventuelt.

Ad. 1    Referat fra 20. april 2009, godkendt og underskrevet.

 Ad. 2.  Ole redegjorde for den gode omtale som havnen har fået i forbindelse med 
     Indvielse af det nye havneområde.
     
     Gaver til havne indvielsen den 2. maj 2009. er skænket af.
     Arnold D. v/ Jørgen og Flemming.                Hvid havebænk.
     Dansk Sejlerunion.                        Halv model af Match Racer.
     Virksund Borgerforening.                    Sammenplantning.
      Henning Pedersen (Hald Tømreren)                Sammenplantning.
     Sandkrogen Grundejerforening.                3 flasker vin.
     Kajak fritidskurser v/ Thomas Holgård.            1 flaske vin.
     Sejlklubben Nautilus Hvalpsund.                1 flaske Dr. Nielsen + stander.
     Sundstrup Borgerforening.                    2 flasker vin.
     Sigvald Fihl.                            500 kr.
     Skipper-Kroen – Brigitte, Lene og Tage Kristensen.    3 flasker vin.
     SKS Kraner.                            3 flasker vin.
     Skive Søsportshavn.                        3 flasker vin.
     Virksund Fritidsfisker forening                3 flasker vin.
    
    Virksund Lystbådehavn siger hermed hjertelig tak for gaverne og den udviste opmærksomhed. 

Mødelokalet er udlånt til LAG mandag den 25. maj, og i forbindelse med deres møde, vil de også besigtige det færdige kran og havneprojektet.

     Der er problemer med de indbyggede lamper i klubhuset, udbedringen vil blive sat i værk
     omgående, Thomas har fremskaffet nye lysarmatur til udskiftning, Ole kontakter elektriker.

Ole måtte med beklagelse meddele, at der i masteskuret, gentagende gange er meldt om tyveri af dele fra masterne, bla. blokke, vanteskruer, splitbolte mm., desværre er det fra det aflåste masteskur, ligeledes klages der også over skader på masterne.

Bestyrelsen henstiller på det kraftigste til, at alle ser efter tingen i mastehuset og at man er meget påpasselig når man fragter master ud og ind af mastehuset.

I forbindelse med sikkerheden på beddings / ophals-pladsen, har Ole været i kontakt med værftet på Fur, som har nogenlunde samme system som Virksund, Fur har ved opstart af anlægget, fået en godkendelse fra Arbejdstilsynet, og har derefter selv foretaget det årligt vedligeholdelse og dermed holdt det kørende.

Beddings-ophals-området skal på en eller anden måde afskærmes / markeres med forbudt område for uvedkommende BØRN og voksne som ikke har tilknytning til arbejdsområdet, når der arbejdes på beddingsområdet.

Ad.3     Uffe har modtaget et tilbud fra forsikringsselskabet, men som kun var en delvis samlet pakke, Ole vil nu kontakte selskabet for at få færdiggjort en total samlet tilbud over alle Havnens aktiviteter.

Ad.4     Dæmningen ved bro 4 er nu afsluttet, og entrep. Har meldt færdigt arbejde.

     Der vil blive udlagt natur-skærver på gangstien mellem bro 6 og 7.

     Thomas udfærdiger div. tegninger og beskrivelser som skal bruges for afslutning af
     havne/ kran projektet til forskellige myndigheder.
     Uffe arrangerer luft foto materialet over anlægget.

     Bro 5/6 og 7 må ved egen arbejdskraft bygge en gril og hygge plads, udfærdigelsen skal
     være lig med den som er på bro 4. – placeringen skal være ved indgangen til broerne,
     Ind mod jollebroen og delvis over stenmolen.
     Thomas kan kontaktes hvis man ønsker en skitsetegning.
     Ole kontaktes ved bestilling af materialer.

Ad.5     Uffe har modtaget bestillinger fra medlemmer, på 25 stk. bådstativer, meget flot.
     Der afgives ordrer på yderligere 15 til 45 stk. kan der forhandles om pris, gives måske ordrer på hele restlageret som total er på 70 stk.
    
     Heine planlægger samling af borehold, evt. d. 13 og 14 i uge 24 og d. 20 og 21 i uge 25.
     Opslag i klubhus.

Ad.6     Thomas om sejlklubbens køb af Jørgen Bertelsens fiskerhus som et godt køb, og som nu benyttes af ungdomssejlerne som klub og materiel lokale.
Der nedsættes et udvalg som skal finde ud af den administrative fordeling mellem sejlklub og havn. 

     Der bliver klaget over, at man med følge bådene ved jollebroen sejler for voldsomt i havnen,
     Så brug håndtaget med omtanke.

Ad.7     Ole er blevet kontaktet af en som ønsker at starte en kajakklub med hjemmehørende i Virksund Havn, emnet blev velvilligt diskuteret og Ole taler videre med kajakklubben
     om medlemskabets forløb.

Ad. 8     Uffe redegjorde om havnens stabile økonomi, der er god salg af de nye bådstativer, og kranen har været i brug ca. 40 gange.
     Havneprojektet er næsten gjort op, og kan snarest afsluttes.

Ad.9     Erik kom med et forslag om to vand og strøm standere på vinterbeddingspladsen, placeret i midterområdet, men først når der ligger en fast fordelingsskitse af de nye stativer.

     Der drøftes om brug af kranen, af de folk som kan tage løft til 5 ton. er problemet at med åg som næsten vejer 1 ton. er der kun 4 ton tilbage, og derover vejer de fleste både, så det vi mangler, er én eller to med certifikat, eller som vil på kursus, det tager 12 dage.
 
     Kristian efterlyser en bedre retablering af kørevejen og vinterbeddingspladsen.

     Thomas: om evt. ombygning af cementhuset, til toilet og bad, udsat til senere drøftelse

     Thomas: om manglende info. Til hjemmesiden.
     
     Thomas: Kunne det være en ide at bygge et fiskerhus på ledig grund, til opbevaring af
     klubbernes materiel.

Ad.10     Næste møde: Tirsdag den 18. aug. kl. 1800.

     Refr: Erik B Jacobsen.