Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 2. december 2009 i klubhuset i Virksund.

Deltagere: Ole Boel, Uffe Haagen-Olsen, Thomas Pedersen, Erik B. Jacobsen, Martin Nielsen, Kri¬stian Brøns Nielsen, Heine Bonnevie og Lars Hansen.


Dagsorden:
        
1.    Gennemgang og godkendelse af referater fra bestyrelsesmøde den 6. oktober 2009. 
2.    Siden sidst orientering
3.    Havneprojekt 2008/09 samt nyt projekt, belægningssten, jolletrappe, opholdsplatforme.  
4.    Evaluering af kran, bådoptagning, bedding og mastehus.
5.    Kiosk/forpagtningskontrakt.
6.    Forsikringer.
7.    Økonomi, budgetforslag 2010.
8.    Andre emner/forslag – Cykel/udlån/leje – Designkonkurrence 27-11-2009.
Forslag til ændring af vedtægterne på generalforsamlingen.
9.    Eventuelt.
            

Ad. 1    Referat fra 6. oktober 2009, godkendt og underskrevet.

Ad. 2    Lars: Har forgæves forsøgt at få kontakt til en uvildig instans, for godkendelse af ophaler- beddingsplads, alle henviser til andre instanser, så hvad gør vi nu?

    Ole: Der er lavet et tillæg til kranforsikringen, så den også dækker under transport til og fra
    beddingspladserne.

    Ole og Uffe: Har haft et møde med  Netværk Limfjorden, om hvad man kan gøre for at udvide tilgangen af turiststrømmen til havnen og dens nærområde. For havnen, at der er gode og funktionelle faciliteter, hyggelige og tiltalende omgivelser og at nærområdet kan byde på forskellige ting som kan have turisternes interesse, dette er noget som der må arbejdes med fremover.

    Ole-ref: At man fra beboerforeningen har søgt om tilladelse til at flytte jollebroen længere væk fra dæmningen ved bro 4 når broen igen skal lægges ud til foråret.

Ad.3    Havneprojektet er afsluttet, og tilskuddet fra LAG er modtaget.

    Næste projekt er jolletrappe, opholdsplatform og belægningssten, Thomas har udarbejdet
    tegningsmateriale over anlægget, og der vil nu blive fremskaffet priser over div. materialer.
    Arbejdet forventes opstartet i januar mdr.
    Som frivillig, kan man allerede nu melde sig til hos Ole.

Ad.4    Kranen har bestået sin prøve, og de nye bådstativer og transportvognen fungerer helt perfekt, alle har været overbærende med indkøringsproblemer, som er uundgåeligt. Kran og vognfører har gjort et godt og frivilligt stykke arbejde, det frivillige nævnes, for nu kører systemet, og man kan fremover blive hejst op og ned med kranen, men kranføreren er stadig frivillig, han kan ikke være her hele tiden, så lav en aftale med vedkommende i god tid, alle hjælper alle.

                                                                                                                                                               2

    Af de 45 hjemkøbte stativer er 44 udlejede.

    Der er indhentet tilbud på 15 stk. nye stativer som måler 1.0 m. kortere end  dem vi har nu. Da det har vist sig at der var problemer med tilpasning til nogle af de mindre både, men hvis problemet kan løses på anden teknisk måde, vil det blive afprøvet, det bedste vil så være at stativerne har somme størrelse.

    Martin: Mester for masteskuret, det betyder at det er ham som kontaktes hvis der opstår et problem med placering og fordeling på reolerne, der er ting som ikke helt fungerer som det
    skal, men som han siger, det bliver bedre til næste år, og så tror han også at man husker at sætte skilte på sit grej.

Ad.5    Kiosk: Der er aftalt og underskrevet en endelig forpagterkontrakt med Anni.

    Samme åbningstider som sidste år.

    Der er modtaget et udkast til ændring af køkken, det drøftes i bestyrelsen.

    Der indkøbes og installeres et nyt emfang over kogested, el installatør kontaktes.

    Anni kan til eget brug benytte klubhuset i tiden 1. nov. til 1. apr. dog med hensyntagende til andre planlagte klubarrangementer.

Ad.6    Forsikring: Havnen har skiftet til forsikringsselskabet Codan.
    Primo feb. møde med agent fra Codan for gennemgang af forsikringsaftaler, måske i 
    forbindelse med næste møde.

Ad.7    Økonomi: Alle priser er hævet med 5% for året 2010 undtaget er kranpriserne.
    Afslutningen af dette års regnskab viser et pænt overskud.
    Bestyrelsen godkendte bugetforslaget for år 2010.

    Det blev besluttet at det lille kranabonnement bortfalder, da det ikke er rentabelt.

Ad. 8    Deadline: Klubblad -  2010 – 8. feb. – 23. mar. – 30. maj. – 3. aug. – 20. sept. – 1. nov. 

    Cykler: Der er endnu ikke nogen som har meldt sig til at vedligeholde havnecykler,
    det vil igen blive lagt på hjemmesiden, men kun til den kommende generalforsamling,
    hvis ingen har meldt til inden da, ser vi det som et afsluttet projekt.

    Designkonkurrence: Der er indkommen fire forslag til kommende molefyr, forslagene
    blev alle gennemgået af bestyrelsen, og vil herefter blive lagt ud på hjemmesiden så alle
    medlemmer har mulighed for at vurderer og indsende kommentarer til de respektive forslag.

    Vedtægter: Forslag til ændringer af vedtægter blev gennemgået, men bliver først færdigbehandlet på næste møde.

Ad.9    Eventuelt: 

    Næste møde: onsdag den 3. feb. kl. 1800

    Refr: Erik B Jacobsen.