Referat af: 
 
Bestyrelsesmøde den 27 juni 2017 kl. 18.00 i klubhuset Virksund Lystbådehavn.
 
Deltagere:
 
Niels Ove Jespersen (N.O) – formand 
Kåre Foss Johannesen (KJ) – næstformand
Leif Folke (LF) – kasserer
Birgitte Hansen (BH)-sekretær
Gerda Pedersen (GP)
 
Suppleanter:
Jacob Esko Nissen (JEN)
Kristian Brøns Nielsen (KB)
 
Fraværende:
Allan Handberg (AH)
 
1. Godkendelse af dagsorden.
 
Dagsorden blev godkendt. 
 
2. Godkendelse af referat fra mødet 30 maj-2017 
 
Referatet blev godkendt af alle og underskrevet af dem der var der.
 
3. Meddelelser fra formanden (N.O)
 
Den nye hjemmeside er nu startet op, og den ser rigtig fin ud, bestyrelsen gennemgik den, N. O skal kontakte Hans og høre om den kan gøres mobil venlig, og sætte hastigheden ned, da der er lidt problemer når man bruger tablet ol. Samt nogle små rettelser, men alle var enige om at det er flot arbejde fra Hans. 
Ovnen i cafeen er nu skiftet, og alt kører som det skal. Kloak: vi er stadig i dialog med Skive kommune om det er dem der står for det, eller det er os. Pga. der ved noget har ferie, så vi venter på svar. Ude køkken: Skive kommune vil ikke lave noget ved den gamle toiletbygning på stranden, da alt er koblet fra, men er villig til at lave noget i samarbejde med os. Bestyrelsen blev enige om at vi ikke ønsker at lave noget på havnen til lystfiskerne, men måske sætte et bord med vask op udenfor ved fiskehuset, så havnens medlemmer og gæstesejler kan gøre grill ren der. 
Container der er blevet sat en ekstra container op ved fiskehuset, så der er mere plads. De bliver tømt hver 14 dag, bestyrelsen blev enige om at de skal tømmes hver uge i højsæson.
Vild med vand er vel overstået, der kom ikke så mange gæster som vi have håbet på, men det løber nogenlunde rundt, der mangler lige nogle regninger endnu inden det kan gøres helt op. 
Der bliver ikke holdt vild med vand i 2018 i Virksund Lystbådehavn. 
 
4. Havnens økonomi (LF)
 
Økonomien ser fint ud, der er en del udgifter i øjeblikket, men det plejer der også at være på denne tid af året. 
 
5. Legepladsen (BH)
 
Legepladsen er ved at tage form, muren er lavet færdig, legeskibet og vippen og vippedyret er renoveret, så det kan godkendes. Mandag i uge 27 bliver der lagt faldesand på. Derefter skulle den være klar til brug. Kanten ud mod havnen giver problemer, da den er ved at skride, da fjorden æder sig ind når der er højvande. Birgitte har snakket med Egon og Sten hvad vi kunne gøre, og vi blev enige om at store kampesten samt noget beton vil være en løsning. Bestyrelsen blev enige om at det er det vi prøver. Der bliver indkøbt nogle fliser, så der kan laves et fliseareal til bordbænkesæt på græsset ved legepladsen. Bestyrelsen blev enig om at holde indvielse af legepladsen sammen med havnefesten 19-8 kl. 11, hvor vi vil inviterer sponsorer og pressen, samt nogle børn. Havnen vil være vært med hvidvin, og is til børnene. Vi håber på at samle en masse børn, som kan sende en flok balloner til vejrs. 
 
6. Mastehus/Materialehus (AH) 
 
Er udsat til efter ferien.
      
7. Nyt fra ansvarsområderne 
 
Broansvarlig (JEN): Vanduret ved havkajakklubben er ikke sat på endnu, da der er nogle forhindringer, som lige skal undersøges nærmere. Der er vandslanger rundt på broerne, der er meget ulækker, de vil blive udskiftet. JEN vil snakke med broformændene herom.
 
Offentlig toiletter (AH) luft håndtører, er monteret. 
 
Vedtægter (KB) har undersøgt en del havne for at se deres vedtægter, og de ligner meget det vi har. Bestyrelsen blev enige om at kigge dem igennem og få vores vedtægter revideret. 
 
8. Mobil pay og kode til internet (LF)
 
Mobil pay er under godkendelse, der er ventetid hos bankerne for at få det op at køre, så det bliver nok ikke på denne side af ferien. 
Koden til internettet i klubhuset er fjernet, så alle kan komme på uden at bruge kode. Det er skrevet i havnebrochuren til gæstesejler. 
 
9. Havnefoged sommerplan (N.O) 
 
Der er lavet en havnefoged plan for perioden 1-6 til 15-9 2017 og den er hængt op ved infotavlen. Den der er havnefoged skal også holde øje med skraldespanden ved legepladsen, da den hurtig bliver fyldt op, samt skrive kode til gæsteafsnit på kuverterne og sørge for at der er strips i kuverterne. 
 
10. Kræmmermarked (N.O.)
 
Der er aftalt at der skal være en parkeringsvagt ved beddingspladsen, de sørger for at holde de offentlige toiletter i havnen rene. Bestyrelsen har fået et navn og telefon nr. på en kontaktperson i perioden med kræmmermarkedet, så alle ved hvem der skal kontaktes, hvis der opstår problemer.
Kontaktperson: Flemming Graversen, tlf. 28709853. 
 
Eventuelt.
 
Leif forslog at der skal sættes skilte op ved tank/kran området med: Ingen fortøjning kun tankning, og ved arbejdskaj ingen fortøjning. Birgitte bestiller dem ved skiltemanden og som er ved at lave skilte til legepladsen. 
 
Jacob gjorde opmærksom på problemer ved postkassen og det vil blive ændret. 
 
Gerda forslog at vi skulle have lavet et budget for at se hvad vi har af fremtidige udgifter, samt en plan for havnes fremtid. 
 
Næste møde 15 august kl. 18.00 
 
 
Virksund 27-06- 2017 
Niels Ove Jespersen                           Kåre Foss Johannesen                      Leif Folke 
Formand                                             Næstformand                                     Kasserer 
 
Allan Handberg                               Gerda Pedersen                                 Birgitte Hald Hansen 
                                                                                                                        Sekretær