Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 30. marts 2011 i klubhuset i Virksund.

Deltagere: Ole Boel, Erik B. Jacobsen, Martin Nielsen, Heine Bonnevie, Kristian Brøns Nielsen, Lars Hansen og Mogens Hansen, Der var afmelding fra Uffe Haagen-Olsen.

Dagsorden:
         
1.    Gennemgang og godkendelse af referater fra generalforsamling og bestyrelsesmøder den 12. marts 2011.
2.    Siden sidst.
3.    Handle og vedligeholdelsesplan for Virksund Lystbådehavn.
4.    Jubilæum, standerhejsning og jubilæumsfest.
5.    Økonomi.
6.    Andre emner / forslag. Klubbladet.
7.    Eventuelt.

Ad. 1    Referater godkendt. 

Ad. 2    Der er nu åbnet for vand på broerne og beddingspladserne.
    Der er udskiftet 10 stk. frostsikringshaner.

    Reklamation på gulvbelægning i klublokalet er nu udbedret.

    Udskiftning og gensætning af pæle efter frostskader, er udført og afsluttet.

    Der er lavet ny kontrakt med smeden, Jens Buchard for de næste to år.

    Der er lavet ny uændret kontrakt med pladsmanden, Lindy Gandrup for de næste to år.

    Kontrakt til Sejlklubben og Kajakklubben er klar til underskrivning, begge kontrakter blev godkendt af bestyrelsen.

    Lars og Heine vil hurtigst mulig få færdiggjort jolle broen og Strømskærm.

    Om bådisætning, der ligger en liste i klubhuset, findes også i klubbladet side 20.

    Krankursus til de tunge både, om ikke andet er mulig, vil havnen bekoste uddannelsen,
    varighed, 12 hverdage, evt. i Randers.

    Efterlysning af én eller flere medlemmer som kunne tænke sig at afløse Ole som havnefoged, helst en uges varighed pr gang, kontakt Ole.

Ad. 3    Det blev besluttet, at man så hurtig som mulig, efter at bådene er blevet søsat, at lave en midterrabat på beddingspladsen bag klubhuset. Udførelsen bliver med fliser og kantsten, samt montering af søjler med el og vand, placeringen bliver ca. midt på arealet og i en længde som passer til at transport af både kan foregå uhindret. Der har længe været bøvl med overkørte slanger og kabler for de både som står i den midterste del af pladsen.

    Om færdiggørelsen af højvandesikringen ved klubhuset, hvis det kan lade sig gøre at skaffe frivilligt mandskab og materiel, vil det blive igangsat til efteråret, så må vi se hvor langt vi kan nå for vejr og vind.  

    Der bliver også udsættelse af trappe broen ved jolle broen.

    Redningsstigen for enden af bro 2 – 3 sættes på plads.

Ad. 4    Jubilæumsarrangementet er tilrettelagt.

    Der er lavet aftale om leje af telt på plænen mellem klubhus og bro 3 samt et telt som forbinder hovedtelt og klubhus, opstillingen foregår torsdag den 5. maj, frivillige hjælpere kan melde sig til Martin eller Ole.

    Tilmelding til festen senest 1. maj, liste ophængt i klubhus.
         
Ad.5    Udsat til næste møde.

Ad.6     Bestyrelsen besluttede at klubbladet fremover kommer som elektronisk udgivelse, der vil blive lavet enkelte udgivelser i bladform, til fremlægning i klubhuset.

    Reklamer i bladet, dette vil blive drøftet på et senere tidspunkt, men indtil videre forsætter de uændret.

    Thomas Pedersens datter laver jubilæumsskriftet, det blev vedtaget at havnen betaler sin andel til indkøb af indesign og photoshop program, som skal bruges for udfærdigelse af skriftet.

Ad.7    Næste møde: Tirsdag den 10. maj kl. 19:00
   
    Ref: Erik B. Jacobsen.        Ole Boel Pedersen.        Uffe Haagen-Olsen.

    Kristian Brøns Nielsen.        Lars Hansen.            Martin Nielsen.