Referat fra generalforsamlingen i Virksund Lystbådehavn lørdag den 10. marts 2012.

 

Dagsorden:

Velkomst.

 

1. Valg af dirigent og stemmetællere.

2. Formandens beretning.

3. Regnskab.

4. Budget med kontingent, rykkergebyrer og indskud.

5. Orientering - klubber og udvalg.

6. a. Medlemsforslag:                                                                                                                       

    b. Bestyrelsesforslag:

    c. Vedtægtsændringer:

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisor og suppleanter:

 

Valg til bestyrelse: på valg er:

  • Mogens Hansen.
  • Erik Bruunshøj Jacobsen.
  • Martin Nielsen.

 

Valg af suppleanter: på valg er:

  • Heine Bonnevie.
  • Vakant.

 

Valg af revisor og revisorsuppleant: på valg er:

  • Revisor Leif Tørring.
  • Revisorsuppleant Erik Fårup.

 

Valg af broformænd: på valg er:

  • Gammel havn og bro 1: Erik Eriksen.
  • Bro 2: Steen Hørup.
  • Bro 3: Ejgil Boel Nielsen.
  • Bro 4: Leif Hansen.
  • Bro 5: John Jakobsen.
  • Bro 6: Kurt Graugaard.
  • Bro 7: Vakant.

 

    8. Eventuelt.

 

Velkomst: Formanden bød velkommen til dette års generalforsamlingen.

 

Ad. 1.            Valg af dirigent og stemmetællere: Leif Folke blev valgt som dirigent. Han konstaterede at

            generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og at der var fremmødt 55 som var stemmeberettiget.

                      Der blev valgt tre stemmetællere. Leif Hansen – Viggo Kjølhede – Knud Grathe.

 

Ad. 2.            Formandens beretning:

                     

Jeg vil i beretningen i år forsøge at give et tilbage blik på året 2011 samt helt aktuelle oplysninger.

 

Efter vi havde fået bådene i Vandet, begyndte vi året med at fejre havnens 40 års jubilæum og sejlklubbens 25 års jubilæum.

Vi havde valgt lørdag den 7. maj, dagen hvor vi også havde standerhejsning og forårsfest.

Det blev en dag med sol og megen blæst, men på trods af blæsevejret, var der mødt mange mennesker op til en meget vellykket jubilæumsdag, en dag der bød på udgivelse af et meget flot jubilæumsskrift, vi har stadig nogle eksemplarer, så man er velkommen til at tage et eksemplar hvis man ikke har fået.

Der var mange taler og flotte gaver, hvilket jeg her vil sige en stor tak for.

Om aftenen havde vi et meget velbesøgt jubilæums & forårsfest, en fest der blandt andet bød på en fantastisk god revy, en stor tak til revy holdet, en god festmiddag og dans til Palmehave orkesteret, alt i alt en kanon festlig dag og aften Jeg vil takke alle der medvirkede, for en fantastisk indsats.

 

Hvordan gik sidste sommer så, ja vejrmæssigt var der ikke så meget at råbe hurra for, men jeg tror, at alle på trods af regn og blæst, fik nogle gode og oplevelses rige sejlture.

Heldigvis har jeg ikke hørt, at der er nogen sejlere her fra havnen som har haft nævneværdigt uheld.

Så mit håb for os alle er, at sejler sæsonen 2012 må vise sig fra den pæne side, med godt sejlervejr både til tursejlere og kapsejlere, for jeg synes, det har vi alle fortjent.

 

Fjordvarme.

Med baggrund i det meget store el forbrug vi har i havnen, besluttede bestyrelsen i 2010, at ændre varme forsyningen i klubhuset fra el radiatorer til et vandbaseret varmesystem i håbet om at nedbringe el udgifterne, dette arbejde blev færdig først på året, og med et par mindre indkørings problemer har anlægget nu kørt i et år.

Anlægget opvarmer alle rum i klubhuset samt laver varmt vand i samarbejde med solfangerne til kiosken, køkken, toiletter og baderum.

Der er i varmepumpen en el patron som skal sikre at der altid kan være varme og varmt vand i klubhuset. Jeg kan oplyse at el patronen ikke har været i brug siden anlægget blevet taget i brug, klubhuset er udelukkende blevet opvarmet af fjorden, det synes jeg er godt gået.

Hvordan er det så gået med el forbruget:

Som i senere kan se i regnskabet, så er prisen for el stadig meget stor, det skyldes vi havde en restbetaling for 2010 og vi ikke blev sat ned i rate betalingen, med jeg kan oplyse at vi netop har modtaget årsopgørelsen for 2011, hvor vi får en tilbagebetaling på 21. tusinde kroner, hvilket jeg tror næsten udelukkende skyldes fjordvarmen.

 

Mastehuset:

Nu hvor vi har 150 både i havnen, er presset på mastehuset blevet meget stort, desværre er der nogen som ikke helt har forstået, at man skal placerer sin mast på den hylde der står på de ophængte mastesedler, der er desværre også nogle der ikke forstår at masten skal være helt afrigget så den ikke fylder mere end højst nødvendig og man måske godt kan have sin spiler stage og bom ombord på sin båd.

Martin har været mastehus ansvarlig, men da arbejdet med at anvise mastepladser efterhånden fylder så meget at det ikke er muligt både at køre både på plads og sørge for mastehuset har Martin valgt at koncentrer sig om båd transporten.

Så vi skal have fundet en person der vil påtage sig opgaven med at styre mastehuset.

Der må være en person som brænder for sådan en opgave, bare melde dig til bestyrelsen hurtigst muligt.

Når det er sagt så gælder det stadig at der skal være tydelig mærkeseddel med navn på alle master.

I år gælder det også at alle master skal være ude af mastehuset inden den 1. maj for der overtager Havkajak klubben mastehuset.

Er der enkelte master tilbage i mastehuset skal de lægges på maste hylderne udenfor huset.

 

Mastekranen:

Vores mastekran har det lidt svært med de tungeste master, den er kun beregnet til master op til 300 kg.  Jeg ved godt at det er svært at vide hvad ens mast vejer.

 

Men selvom begge spil blev udskiftet sidste år, løb især det ene spil løbsk flere gange.

Det gjorde at bestyrelsen fik et tilbud hjem på en ny mastekran som kunne sættes på havnekranen, men desværre blev det for dyr en løsning, 200 tusind kroner, og så kunne den kun løfte op til 500 kg.

Efterfølgende er bestyrelsen blevet enige om at prøve med nogle stærkere spil på den kran vi har, vi håber det kan nås inden vi skal have masterne på igen.

 

Havnekran og bådstativer.

Kranen, bådstativer og transportvognen har fungeret næsten helt perfekt.

Kran og vognfører har gjort et godt og frivilligt stykke arbejde, som de skal have en stor tak for, det frivillige nævnes, for nu kører systemet, og man kan blive hejst op af vandet og sat i igen med kranen.

Men kran og vognfører er stadig frivillig, og de kan ikke være på havnen hele tiden.

Det letteste er hvis man bruger de dage der er sat af på listerne i klubhuset, for der er der både kran og vognfører til stede.

Der vil blive fremlagt lister hvor man skriver sig på, ligesom vi plejer, så det håber vi at alle vil gøre.

Kan man alligevel ikke få det til at passe så lav en aftale med kran og vognfører i god tid, og husk det hele går lettere når alle hjælper alle.

Bestiller man kran og vognfører uden for de fastsatte tider skal man betale kørepenge direkte til kran og vognføreren, de skal jo ikke have udgifter i forbindelse med at hjælpe med at krane både udenfor de fastsatte tider.

 

Vi mangler også kranfører med certifikat, derfor søger vi kranfører der har krancertifikat til stor kran løft, har man ikke et kran certifikat vil havnen betale hvad kran kurset koster. 

 

De både som skal sættes i vandet med vognmanden skal være klar til lørdag den 14. april, prisen for isætning i år bliver 420 kr. som betales direkte til vognmanden, jeg vil gøre opmærksom på at prisen kun gælder den ene dag, ellers aftaler man selv pris med vognmanden.

                                                                                                                                   

Beddingsplads: 

Bådene i de nye bådstativer på beddingspladsen er et flot skue, det er meget mere rydeligt at se på, alle både har på trods af storm og højvande stået godt og sikkert hele vinteren.

I foråret fik vi lavet en midterrabat med el og vand på beddingspladsen så nu er det blevet lettere for alle at få klaret sin båd på beddingspladsen, en stor tak til alle der hjalp med at lave midterrabatten.

 

Kiosken:

2011 har desværre været noget turbulent omkring kiosken, der er sagt meget og lavt mange rævekager i den anledning, derfor ønsker jeg ikke at bidrage særligt meget mere til det.

Jeg vil dog godt sige, vi var flere i bestyrelsen der allerede tidligt på sæsonen snakkede om, der var ved at være en dårlig hygiejne på toiletterne ja stort set i hele klubhuset, vi forsøgte også at sige det lidt diplomatisk til Anni, men hun reagerede ikke på det.

Da der så begyndte at komme klager fra gæstesejlere og vore egne medlemmer, blev bestyrelsen enig om at tage en snak med Anni, hvor vi forelagde kritikpunkterne skriftlig for hende.

Anni tog alle kritikpunkter til efterretning undtaget et, det punkt gik på tonen overfor kunderne, ikke bare fra hende selv men også fra nogle af hendes ansatte, det tog hun meget ilde op.

 

Vi prøvede at forklare Anni at det skulle hun ikke tage ilde op, for det var da et punk som hun let ville kunne rette op på, for det var da bare at forklare sine ansatte at man skal behandle kunderne ordentlig.

 

Men Anni mente ikke hun kunne leve med det, så hun ville sige op, vi bad hende om at tænke sig om og ikke lavede forhastede beslutninger.

 

Tre dage efter fandt jeg i postkassen et brev fra Anni, brevet indeholdt en opsigelse dateret den 16/8 2011, i opsigelsen stod der:

Jeg citerer: Jeg opsiger hermed min forpagtningsaftale med Virksund Lystbådehavn pr. 31/12 2011, grundet skriftlig klager fra Havnens medlemmer over tonen i kiosken.

Jeg håber Havnen finder en forpagter som alle vil være tilfreds med.

Venlig Hilsen Anni. Citat slut.

Efter den dato ophørte Anni med næsten alt samarbejde med havnen, og selvom hendes opsigelse og kontrakt løb til den 31/12 2011 forlod hun kiosken den 1/11 2011, uden yderlig forklaring.

Da der er sagt en hel del og der er kastet meget mudder i denne sag, ønsker jeg ikke at bidrage med yderlig til denne sag.

Bestyrelsen tog opsigelsen til efterretning og søgte derfor i de omkring liggende aviser et forpagter par til kiosken.

Der var 6 par der reflekterede på vores annoncer og efterfølgende kom og så på faciliteterne i kiosk & klubhus, ud af de 6 par, var der 4 par som skriftlig søgte stillingen som forpagter.

Ud af de 4 ansøgninger valgte bestyrelsen 2 par ud til en nærmere samtale.

 

Mogens og jeg tog en snak med dem og efterfølgende indhentede vi oplysninger fra tidligere arbejdssteder.

Da det var gjort var der kun et par tilbage, af forskellige grunde kun de først åbne kiosken den 1. april 2012.

Men desuagtet valgte vi at skrive kontrakt med dem, det nye bestyre par heder Susanne og Carsten Staun, de har bopæl i Skive, og har haft deres gang på Skive havn, de har et træ sejlskib og er allerede skrevet på ventelisten her i Virksund lystbådehavn.

Susanne er født i Tyskland og har fra barnsben været medlem af en slagter, hotel og restaurant familie.

Siden hun kom til Danmark har hun været beskæftiget i kantinen på Skive folkeblad, Skive kommune og i køknet på et par plejehjem.

Carsten har været ejendomsinspektør på Skive folkeblad, De bebor stadig portner boligen på Skive Folkeblad og Carsten har stadig nogle opgaver på Folkebladet, senest har han været ansat hos Glyngøre Shellfish. De har begge meget fine referencer fra tidligere arbejdsgivere.

 

Så jeg vil håbe I vil tage rigtig godt imod dem, da det ikke er let at finde nogen der gider arbejde og servicerer os om sommeren når vi har fri og gerne vil nyde tilværelsen med sejler livets glæder, uden at der kan tjenes rimelig ved det, så endnu engang tag godt imod Susanne og Carsten så de kan føle sig velkommen og blive glade for at være her.

 

Gæstesejlere:

Sidste år havde vi besøg af 577 gæste både som var her i havnen mindst et døgn, det er det største antal besøgende både vi nogensinde har registreret.

”Desværre” var de fleste frihavns både, jeg tror det skyldes det ustadige vejr vi havde sidste sommer, at der kom flere fra vore nabo havne, det er bare dejligt at de også kan finde vej til Virksund Lystbådehavn, for alle er jo velkommen.

 

Herudover havde vi også besøg af et ukendt antal både som man kan betegne som 1. dags turister, jeg vil anslå det næsten er lige så mange både.

 

Derudover bliver Virksund Lystbådehavn besøgt af rigtig mange turister fra landsiden. Hvilket er rigtigt godt for havnen, kiosken, ja hele området.

 

Jeg vil også sige, at det er vigtigt at man husker at få sit optaget/fri skilt på bådpladsen, sat på fri når man sejler væk fra havnen en nat eller mere, for så er det meget lettere for gæstesejlere at finde en plads.

Hvis man også husker at skrive på skiltet med en forventet tilbagekomst tid, så er ens plads også ledig når man kommer hjem igen.

 

Havnefoged:

Det er også vigtigt at vi har en havnefoged som viser sig flere gange dagligt på havnen, for gæste sejlere har mange spørgsmål, og forventer også der er en hvis service i havnen.

Så hvis der er et par stykker blandt havnens medlemmer som kunne tænke sig at give et nap med som havnefoged så lad mig det vide snarest, midt i april måned blive der lagt en plan for havnefogeden.

 

Bådpladserne:

Vi er så heldige her i Virksund, at alle bådpladser i havnen er udlejet, der var 8. nye der fik fast bådplads i år, derudover har vi det luksusproblem at vi pt. har 23 på ventelisten, heraf har langt de fleste en båd som de gerne vil have i vandet her i Virksund, og da vi meget gerne vil hjælpe alle ventelistemedlemmer, med at få båden i vandet her i Virksund, vil jeg opfordre medlemmer med fast bådplads, til at give bestyrelsen en melding hurtigst mulig, hvis ens plads af en eller anden grund er ledig, eller man ikke bruger sin plads et stykke tid.

Bestyrelsen vil så bruge pladsen som låneplads til en båd fra ventelisten.

Jeg vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på, hvis man inden den 15. april oplyser bestyrelsen om at ens bådplads er ledig i år, så vi kan bruge den til en låneplads, så får man som tak en betaling på 500,00 kr. man skal blot oplyse sit bank konto nr. samtidig med at man giver bestyrelsen besked.

 

Pladsmand:

Der skal lyde en stor tak til Lindy Gandrup for hans hjælp som pladsmand på havnen, jeg vil igen i år takke ham for hans måde at holdt området på, altid pænt.

Det er også Lindy der passer redningsposterne, Jeg vil endnu engang opfordre jer alle til at se godt efter redningsposterne, så de ikke bliver en falsk tryghed, hvis man konstater fejl eller mangler ved redningsposterne så meddel det til Lindy.

 

Foreninger i Virksund.

Det årlige møde med foreningerne i Virksund området forløb også i år i en god og fordragelig tone, referat er offentliggjort i klubbladet

Sct. Hans Bål lørdag den 23. juni, samarbejder vi også med de andre foreninger om, bål taler er ikke på plads endnu men bålet tændes efter båltalen ca. kl. 21.10. Slut op om arrangementet og tag familie og venner med til Sct. Hans bål i Virksund.

 

Kræmmermarked i Virksund forsøges holdt i uge 29 fra den 19. juli til 22. juli.

Borgerforeningen har meddelt at de ikke længere magter opgaven med at holde markedet.

Derfor er der blevet nedsat et markedsudvalg, bestående af alle foreninger og erhvervsdrivende i Virksund med Lindy Gandrup som tovholder.

Udvalget skal samle snorene og prøve at få markedet op at stå.

Jeg har sagt at havnen gerne vil deltage på det plan vi har gjort de senere år.

Skulle der være nogen af havnens medlemmer der vil hjælpe til er jeg sikker på at de er velkomne til det.

Seneste nyt er at kræmmermarkedet gennemføres i uge 29, der søges sponsor til gaver i tombolaen, gaverne afleveres hos Lindy Gandrup.

 

Internet:

Internet adgangen i havnen har nu kørt et par år, jeg synes at det har fungeret godt, eneste lille minus er at gæstesejlere skal op i klubhuset for at få en gratis internet forbindelse, det har så haft den fordel at vi ikke har været nød til at skifte kode hele tiden.

Den aftale havnen har med Zebnet betyder at alle medlemmer og gæstesejlere kan komme på nettet når man opholder sig i havnen.

Gæstesejlere kan få en kode til nettet når de betaler havnepenge, og så skal de som sagt opholde sig i klubhuset når de vil på nettet.

Medlemmer med bådplads i havnen skal have sin egen kode, koden fås ved at sende en mail til Zebnet og anmode om det.

Man sender en mail til Jan@zebnet.dk hvor man anmoder om en kode til Virksund lystbådehavns Hot Spot, man oplyser sit pladsnummer, sit navn og sin hjem adresse, herefter får man sin personlige kode med posten.

Medlemmer der har en kode fra sidste år vil automatisk få sin kode forlænget, så de skal ikke foretage sig noget undtaget hvis det ikke virker, så må man selv kontakte Zebnet pr. mail.

Det er Antennespecialisten Skivevej 244, 8831 Løgstrup der har firmaet Zebnet tlf. 86 64 32 45.

 

Åben Havn.

Der blev også tid til et ÅBEN HAVN arrangement i samarbejde med sejlklubben, det var en kanon godt arrangement, som desværre ikke var så godt besøgt som tidligere år.

Der bliver også i år holdt ÅBEN HAVN, det er fastsat til søndag den 12. august, forberedelserne er allerede godt i gang, det gælder også her, er der nogen der har gode ideer og gerne vil hjælpe til, så kontakt man Steen Hørup som er tovholder på arrangementet.  

 

Havkajakklubben.

I foråret blev Virksund Havkajakklub så en realitet, de holder til i mastehuset og bruger flydebroen når de padler ud.

Selvom om der var flere af havnens medlemmer der var noget skeptiske er jeg i dag sikker på at alle synes, at det et godt tiltag, jeg har hørt at man allerede er oppe på 43 medlemmer, det synes jeg er flot.

Jeg vil godt sige at for os sejlere er det et smukt syn at se når I sejler ud i kajakkerne.

Så endnu engang Velkommen til Havkajakklubben.

 

Tilskud for brug af havnens faciliteter.

På sidste års generalforsamling havde vi en drøftelse af om det er rimeligt at klubber der ønsker at benytte og bruger havnens faciliteter skal betale for at bruge faciliteterne, det resulterede i vedtægterne blev ændret.

Efterfølgende har vi løbende haft drøftelser med Sejlklubben og kajakklubben, disse drøftelser endte ud i, at Skive Kommunes Kultur og Borgerservice Sekretariat blev inviteret til et fællesmøde her i klubhuset.

Den 6. juli mødtes vi så med:

Skive Kommunes Kultur og Borgerservice Sekretariat V/

Sekretariatschef – Peter Svendsen, Ekspeditionssekretær – Nanna Sand &Lissi Vestergård

 

Fra Sejlklubben mødte.

Leif Folke og Jane Høj

Jane Høj repræsenterede også Havkajakklubben

 

Fra Virksund Lystbådehavn

Ole Boel Pedersen.

 

Efter en rundvisning på hele havneområdet og klubhuset havde vi et rigtig godt møde, på mødet gav gæsterne fra Skive kommune udtryk for at det er en rigtig flot havn med mange fine faciliteter og de meget gerne ville indgå en aftale med Virksund Lystbådehavn om et årligt tilskud således at Sejlklubben og Havkajakklubben kan bruge havnens faciliteter.

 

Den 15. september indgik jeg så en rammeaftale med Skive Kommune, aftalen løber i 3. år og skal genforhandles i oktober kvartal 2015.

Rammebeløbet for 2012 udgør 25.000,00 kr.

 

Den 1. oktober underskrev Sejlklubben og Havkajakklubben en kontrakt med havnen.

 

Efter den seance er en længere diskussion/snak om forholdene mellem Klubber og Havnen endt på, synes jeg en god og fornuftig måde.

 

Jeg vil her benytte lejligheden til at takke Sejlklubben og Havkajakklubbens bestyrelser for et godt og sagligt samarbejde, både i denne sag og til dagligt.

 

Stormvejr:

Knap havde vi fået bådene på land før den første efterårsstorm kom på besøg, vi havde netop påbegyndt færdiggørelsen af højvands muren omkring klubhuset men vi var for sendt ude, for søndag den 27. november var der en orkan ude i Vesterhavet som sendte så meget vand til Virksund Lystbådehavn, at alt blev oversvømmet, vandet kom ind i klubhuset, oversvømmede alt el på broer og beddingspladsen, ja sågar de nye lysstandere vi lige havde lavet på beddingspladsen blev ramt, så derfor har der ikke været strøm på beddingspladsen i vinter.

Knap havde den første storm forladt os før den næste tog over, vi valgte derfor at sikre klubhuset med plastik og sandsække.

For at det ikke skulle være løgn fik vi en storm til, så vore elinstallationer har fået godt med saltvand.

Efter en del skriveri, har stormrådet her den 23. februar godkendt at vi kan få erstatning for skaderne, Elektriker Ib Thomsen er gået i gang med at udbedre det elektriske og skal lave en skades rapport over skader som skal godkendes af stormrådet inden vi får noget erstattet, der er en selvrisiko på 10.000 kr. på skaden.

Der er nu strøm på alle broer og beddingspladsen igen, er der nogen der opdager fejl, så sig endelig til.

Efter vi fik støvsuget al vandet ud af klubhuset, ser det heldig vis ud til der ikke er sket skade på klubhuset.

 

Højvandssikring omkring klubhuset.

Efter stormene har en del medlemmer før jul lavet og støbt fundamentet til muren og her i februar/marts måned har vi så støbt muren så den nu står færdig, jeg vil benytte lejlighed til at takke alle frivillige som har hjulpet med at lave muren, det har været et kæmpe arbejde så endnu engang tak.

Men det er jo altid sådant når man laver en ting, så følger der noget andet med, så nu mangler vi at få lavet flise arbejde udenfor og indenfor muren ligeledes skal der laves en del jord arbejde og der skal til sidst sås græs så vi igen får et flot område omkring klubhuset.

Da jeg næsten har slidt arbejdsholdet der har lavet muren op, søger jeg andre til at tage over.

Det ville være dejligt om vi kunne nå at få det lavet inden 1. april hvor kiosken åbner og vi alle så i ro og mag kan få lavet båden klar til isætning.

Jeg har sat en seddel op på opslagstavlen hvor man kan skrive sig på, sæt kryds om man kan i hverdagen eller man kun kan i weekenden.

Det vil være dejlig med mange frivillige, så vi kan blive færdig inden 1. april.

For husk tordenskjolds soldater kan også blive trætte og for at vi kan holde priserne på bådpladserne i ro skal vi alle hjælpe til når noget skal laves på havnen.

 

Kong Vinter.

Vinteren i år så meget længe ud til at arte sig fra den pæne side, men her i februar måned kom frosten alligevel med meget lave temperaturer. Så vi skal igen ud og slå nogle pæle mellem broerne.

 

Klubbladet:

Jeg synes vi har et godt klubblad, og jeg syntes faktisk det er blevet bedre siden vi er gået over til at udsende det elektronisk.

Nu er vi ikke længere begrænset af side antal, vi kan også bedre rykke bladet et par dage hvis der er noget vigtigt der skal nå at komme med.

Vi vil også gerne hører jeres kommentarer til den nye måde at udsende bladet på.

Jeg har sendt bladet til alle jeg har e-mail adressen på, så hvis der er nogen jeg ikke har sendt bladet til, vil jeg sige, send mig en mail hvor i ønsker at komme på mail listen, så får i også bladet i jeres indbakke.

 

For at vi fortsat kan have et godt, interessant og læsbart klubblad, vil jeg opfordre til, at der er flere af jer der skriver til Mogens med stof til bladet, det kan være tur beretninger, oplevelser på vandet, i havne og meget, meget mere, kun fantasien sætter grænser.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at man kan annoncere i bladet, man henvender sig til redaktør Mogens Hansen for råd og vejledning.

 

Hjemmesiden: www.virksundlyst.dk

Hjemmesiden er god, og den bliver også besøgt af rigtig mange, men for at hjemmesiden hele tiden kan være spændende, interessant og man virkelig føler at den er værd at besøge, så må/skal vi alle fodre webmaster Gerda Pedersen med nyt til siden, hele tiden.

Og så skal vi alle huske at bruge hjemmesiden, jeg har selv hjemmesiden som åbningsside på min pc, alle ændringer, aflysninger, resultater, klubbladet, referater og meget mere, vil komme på hjemmesiden straks det er kendt.

 

Ansvarsforsikring af Bådene.

Vi anbefales meget kraftig at håndhæve vedtægtens § 9 punkt c. kvittering skal forevises før isætning.

Bestyrelsen skal vide hvor bådene er ansvarsforsikret, og forsikringen er betalt, derfor må vi håndhæve vedtægtens bestemmelse om at både med plads i Virksund skal fremvis gyldig kvittering for ansvarsforsikringen før isætning.

Dette gør man lettes ved at afleverer en kopi af indbetalingen til forsikringsselskabet, har man ikke mulighed for at lave en kopi selv kan man få lavet en på havnekontoret.

Man kan også maile sin kvittering til kasseren eller havnen.

 

Arbejds og oprydningsdag:

Jeg vil også lige gøre opmærksom på at havnens arbejdsdag er søndag den 29. april kl. 09.30, mød op til denne dag, så vi kan få alt sat på plads, få ryddet op overalt og få gjort klubhuset og havnen hel klar til den nye sejler sæson.

 

Jeg vil slutte beretningen med endnu engang, at tak alle medlemmer og frivillige som har hjulpet til på den ene eller anden måde i årets løb.

 

Tak til sejlklubben og Havkajakklubben for et godt samarbejde i det forløbne år.

 

Samt stor tak til mine bestyrelseskollegaer for et godt samarbejde i det forløbne år.

 

Tak.

 

Beretningen blev godkendt med akklamation.

 

Ad.3              Regnskab.

            Regnskabet er medsendt i sidste udgivet klubblad og på hjemmesiden.

 

            Mogens: Gennemgik og kommenterede regnskabets forløb.

 

            Af forskellige spørgsmål og kommentarer var?

                      Spørgsmål fra Peter Johansen, bliver forsikringen billigere nu da muren er på plads.

                      Svar: Det må vi efterfølgende forhandle med forsikringen.

 

                      Spørgsmål: Bliver der nogen erstatning efter oversvømmelsen.

Svar: Alle skaderne skal opgøres og godkendes af stormflodsrådet, men vi regner med at få dækket udgifterne til El reparationen..

 

                      Spørgsmål: Er det ikke tyveri når havnens porcelæn forsvinder.

Svar: Havnen har hverken kvittering eller optællingsliste over det forsvundne, men det nye indkøbte har vi en liste over og hermed slutter denne sag. 

                     

            Regnskabet: blev godkendt med akklamation.

 

Ad.4    Budget: blev godkendt med akklamation.

 

Ad.5    Orientering – klubber og udvalg:

 

Alice Nørgaard: Havkajakklubben har i dag 43 medlemmer og er i besiddelse af 7 kajakker.

Vi føler os godt modtaget her i Virksund og er selv glade for at være her, her i sommerperioden efter at

bådene er søsatte, kan vi bruge masteskuret til vores kajak materiel.

På længere sigt, håber vi på at kunne få et lokale som vi kan benytte som klublokale.

Vi ser frem til en god og aktiv kajaksommer.

 

Leif Folke: Orientering - Sejlklub & Udvalg:

 

I forbindelse med præmieaften i 2011 havde vi på foranledning af Allan Handberg inviteret helikopterpilot Claus Bo Pedersen til at fortælle om opgaver der bliver udført af mandskabet ombord i helikoptere fra Eskadrille 722 fra Karup – meget spændende og lærerigt for alle i en havn som Virksund Lystbådehavn – som noget nyt var arrangementet lagt som det første indslag inden uddeling af præmier - der var omkring 30 fremmødte.

 

Dansk Sejlunion afholder generalforsamling lørdag den 24. marts, Anne-Marie Østergaard og undertegnede deltager.

 

Ungdomsafdelingen har henover vinteren afholdt arrangementer for at styrke sammenholdet, og der er opstartsmøde lørdag den 24. marts kl. 9:00.

Ungdomstræning starter op mandag den 16. april kl. 18:00.

I forbindelse med Virksund Kræmmermarked i uge 29 håber vi at Ungdomsafdelingen har mulighed for at hjælpe med parkeringsvagt, som de har gjort så fremragende de andre år.

 

Niels-Ove Jespersen afholder VHF-SRC kursus lørdag/søndag den 24. – 25. marts fra kl. 10:00 begge dage, der er 5 tilmeldte og der er stadig åbent for tilmelding.

 

Opmåling af sejl er planlagt til lørdag den 31. marts kl. 10:00 med Milter, Jane og Allan fra målerudvalget, der kommer sikkert opslag på hjemmesiden med mulighed for tilmelding.

 

Randers Bådudstyr har inviteret til VIP-arrangement lørdag den 31. marts kl. 13:00 med tilmelding på telefon eller E-mail, kan findes på www.Virksundlyst.dk eller på opslag her i klubhuset.

 

Claus Skodborg er på banen med opfriskning af regler og det er onsdag den. 18. april kl. 19:00 og det er også denne aften det er sidste frist for tilmelding til sommerens klubkapsejladser som starter med tune-up onsdag den 25. april og der er skippermøde kl. 18:30.

 

Pigesejladsudvalget har arrangeret sejlerweekend for alle piger i Virksund Sejlklub og Virksund Lystbådehavn den 8. - 10. juni

 

Turudvalgets fællestur til Fur er den sidste weekend i juni.

 

Dansk Sejlunion har planer om at udskifte turbøjer til en svensk model og Virksund Sejlklub er skrevet op til at modtage de nye bøjer, uden at det er endeligt bekræftet forlyder det fra Johan Jakobsen og Leif Tørring som har været i Hobro til orienteringsmøde.

 

Vores udmærkede undervisere i Duelighed og Yachtskipper III har været nødsaget til at aflyse i denne vinter pga. for få tilmeldte – det kan nok tilskrives den succes vi har oplevet tidligere, som de andre klubber omkring os har fået øjnene op for – men de har også været nødsaget til at aflyse, fire klubber så tæt på hinanden der tilbyder de samme kurser er nok rigeligt – så underviserne aftaler en fordelingsmodel til gavn for alle vil nok være at foretrække.

 

Vi har desværre sporet en aftagende interesse for sejlerskolens aktiviteter, hvilket givetvis til dels kan tilskrives usikkerheden i samfundet i øjeblikket, folk holder igen med investeringer og aktiviteter der ikke er strengt nødvendige. Dette gør naturligvis at vi i bestyrelsen har følt det nødvendigt at tilpasse vore omkostninger til dette forventede lavere aktivitetsniveau i fremtiden, hvorfor vi i efteråret satte den ene af skolebådene til salg.

 

Sejlklubben vil meget gerne opfordre alle til at deltage i de arrangementer der bliver tilbudt henover året, også for at vi kan blive ved med at tiltrække arrangører – så hold øje med indlæg I klubbladet, på www.virksundlyst.dk og opslag i klubhuset.

 

Klubbladet: Mogens Hansen er man tilfreds med den nuværende elektroniske udgivelse?

 

Kommentar: Henning Hue-Ha. Det er nu skønnere at sidde med bladet i hånden, men ellers er det ok.

 Det er jo også et spørgsmål om økonomi.

 

Festudvalget: Kristian Hansen festudvalget er i gang med tilrettelæggelse af forårsfesten.

  

Gråsælerne: Erik Fårup gråsælerne har i denne periode haft en tilslutning på 20 til 35 personer med

hyggelige møder i klubhuset, der ud over har der været arrangeret ture til Viborg med guidet rundvisning i

den gamle del af byen og frokost på kinesisk restaurant.

 

Besøg på Foulum med frokost i kantinen og guidet rundvisning gennem de mange aktiviteter som man har

gang i der på stedet.

Det sidste møde i foråret går til Ørslev Kloster og derefter frokost i klubhuset.

Der er stadig plads til flere nye gråsæler.  

             

Ad.6a  Medlemsforslag: Ingen.

  

      6b Bestyrelsesforslag: Ingen.

 

      6c Vedtægtsændringer: Ingen.

 

Ad.7    Valg til bestyrelse: på valg er.

                      Mogens Hansen-modtager genvalg.

                      Erik Bruunshøj Jacobsen-modtager genvalg.

                      Martin Nielsen-modtager genvalg.

 

            Forslag til valg:

                      Kåre Johannesen.

 

            Valg med skriftlig afstemning:

                      Mogens Hansen – 48 stemmer.

                      Erik Bruunshøj Jacobsen – 41 stemmer.

                      Martin Nielsen – 50 stemmer.

                      Kåre Johannesen – 14 stemmer.

 

            Valgt til bestyrelse er:

                      Mogens Hansen - Erik Brunshøj Jacobsen - Martin Nielsen.

 

            Valg af suppleant: På valg er.

                      Heine Bonnevie.

                      Vakant.

 

            Valgt til suppleant er:

                      Heine Bonnevie.

                      Leif Folke.                                               

 

            Valg af revisor og revisorsuppleant: på valg er.

                      Revisor Leif Tørring-modtager genvalg

                      Revisorsuppleant – Erik Fårup-modtager genvalg.

 

            Valgt til revisor:                                               Leif Tørring.

            Valgt til revisorsuppleant:                               Erik Fårup.

 

            Valgt til broformænd blev:

                      Gammelhavn og Bro 1       Erik Eriksen.

                                                                     Bro 2         Sten Sørensen.

                                                                     Bro 3         Ejgil Boel Nielsen.

                                                                     Bro 4         Leif Hansen.

                                                                     Bro 5         John Jakobsen.

                                                                     Bro 6         Kurt Graugaard.

                                                                     Bro 7         Peter Worsøe

    Ad8 Eventuelt:

 

                                            Knud Grathe: Fremkom med farligheden af flaskegas om bord og tilsyn af samme.

                                            Ønsket var at man kollektivt kunne få professionelt eftersyn af bådens installation.

 

                                            Ole: Det er ok fra bestyrelsens side, der bliver opsat tilmeldingsliste i klubhuset,

Knud Grathe er tovholder på projektet..

 

                                            Preben Møller: Hvad skal der ske med den sunkne kutter ?

 

                                            Ole: Førstkommende onsdag kommer der folk som vil se på hævnings mulighederne.

 

                                            Niels Ove Jespersen: gjorde opmærksom på bekendtgørelse som omhandler kørsel på

                                            havneområdet med u/indregistreret køretøjer og om skiltning på stedet.

                                            NO afleverede et kopi af bekendtgørelsen til Ole, som så vil foretage det videre forløb

for lovliggørelse.

 

                                            Gunni Bjørnskov: Ytrede ønske om at få flyttet affalds containeren fra den nuværende plads,

                                            den stinker ind på pladsen hvor man griller og spiser, det er ikke særlig appetitligt.

 

                                            Ole: Vi vil finde en løsning på problemet.

 

                                            Lindy Gandrup: Som genbo til havnen, beundrer vi alt det som bliver gennemført af ene

                                            frivillige hjælpere, det er flot at der altid kan samles så mange som står sammen

om at forbedre og forskønne området, det er en fornøjelse at bo her med udsyn ud over havnen og som pedel også være med til at holde området.

Også min tilfredshed med at der igen kom gang i kræmmermarkedet, jeg modtager gerne ting til markedet.

 

                                            Søren Ringgård: Når jeg kigger ud over forsamlingen, ser jeg et tiltagende antal af gråhårede/

                                            sæler, men hvor er hjertestarteren? Mon ikke der kan findes en plads til denne.

Søren vil godt gå videre med sagen for fremskaffelse og havnen skal nok finde en plads til montering.

                                           

                      Ole: Velkommen til de nye i bestyrelsen.

 

                      Ole: Afslutning af generalforsamling, tak til dirigent for god styring.

                      Tak for god ro og orden.

 

 

 

            Refr. Erik B. Jacobsen.                                      Dirigent Leif Folke.                                        Ole Boel Pedersen.

 

 

 

 

            Mogens Hansen.                                                Lars Hansen.                                                      Martin Nielsen.

 

 

 

 

            Kristian Brøns Nielsen.