Pigesejlads 2018 – nye piger læs her…..

Selvom det stadig er koldt, lover kalenderen, at det inden alt for længe bliver forår – og sejlervejr. Og vi trænger…J.

Pigesejlads er for voksne piger, der har gået på sejlerskole eller på anden vis har erfaring med sejlads for sejl, og som gerne vil hygge sig med ligesindede en gang om ugen i sæsonen.  Der sejles altid med en erfaren skipper om bord, og normalt er der højst 3-4 personer på hver båd, så alle på skift får lejlighed til at styre, trimme sejl og navigere.

Igen i år vil vi invitere til en fælles opstart, inden bådene skal i vandet: mandag d.23/4 og mandag d.30/4 fra kl.19 - 21:30 i Klubhuset i Virksund.

Formålet med disse 2 aftener er dels at genoptage den gode pigesejler-hygge fra sidste år, dels at snakke sejlads i bred forstand.

Selve Pigesejladsen på vandet begynder mandag d.14/5 kl. 19:00 – vi mødes i klubhuset.

Husk at I skal være medlem af Virksund Sejlklub – men så er det også gratis at deltage.

VIGTIGT: Vi har brug for at vide, hvor mange vi bliver, og derfor bedes I sende mig en mail og fortælle, om I deltager i Pigesejlads 2018 og om I kommer til de to aftener i april. Send venligst en sådan mail til mig senest d. 1. april på aoviborg@gmail.com.

Med sejlerhilsen

Anne-Marie Østergaard