Referat fra bestyrelsesmødet i april

Bestyrelsesmøde torsdag den 7. april, 2022 kl. 17.00 i klubhuset

Referat:
Deltagere:
Kirsten Pugholm (KP) – formand
Mary-Ann S. Christiansen (MAC) – næstformand
Grete Glerup (GG) – sekretær
Per Nielsen (PN) – kasserer
Kristian Brøns Nielsen (KBN)
Allan Handberg (AH)
Suppleanter:
Rene Fjellerup (RF)
Søren Barasinski (SB)
Afbud: Søren Barasinski er delvist med i mødet.


Forslag til dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden.
Godkendt
2. Godkendelse af referat fra mødet den 21-3-2022.
Godkendt.
3. Meddelelser fra formanden (KP)
– Siden sidst:
Per og Kirsten har været i banken bl.a. med vigtige papirer ift. nye medlemmer i bestyrelsen.
Kristen har indsendt ansøgning til Landsbypuljen i Skive kommune samt Vestjysk Bank til etablering af en miljøstation på havnen. Hun er ligeledes i gang med at søge fondsmidler til en projektor til klubhuset. Der er ligeledes indsendt ansøgning til Hedeselskabet til udendørs borde og stole.
Kristian, Kirsten og Mary Ann har været til velkomstaften for nye medlemmer i sejlklubben, hvor de repræsenterede Virksund havn.
Kristian og Mary Ann deltager på ”Fundraising kursus” d. 4. og 18. maj i Skive. Kristian melder holdet til.
4. Økonomi – Status (PN)
Beslutning:
Den nye kasserer er så småt ved at have overtaget opgaverne, der er forbundet med økonomidelen i havnen. Den nyansatte bogholder deltager i et møde d. 20. april, hvor arbejdsopgaverne bliver afklaret og fordelt mellem de vigtige parter ift. økonomi.
Der kommer et nyt betalingssystem, denne proces er i fuld gang.
5. Status på multihus (KB, AH)
Status:
Kristian viser tilpassede tegninger til det nye multihus, hvor kommunens krav til ændringer imødekommes. Tegningerne sendes hurtigst muligt ind til kommunen, derefter skal der være en høringsproces blandt naboer osv. Håbet er vi kommer i gang med at søge fonde til projektet i løbet af 2022.
Tidshorisonten er, at vi kan komme i gang til næste forår, men vigtigst af alt er, at der søges fondsmidler til projektet. Muligvis kan vi komme i gang med nedrivning af noget af det eksisterende hen over vinteren.
6. Arbejdsdag 24. april (MAC)
Beslutning:
Der er kommet opslag om arbejdsdagen ud på div. platforme. Mary Ann har bestilt mad og drikkelse til det arbejdende folk. Mary Ann og Grete står for dagen.
7. Standerhejsning (KP)
Beslutning:
Der er standerhejsning den 7. maj, kl. 15.00.
Pt. er standeren taget ned, den skal olieres på arbejdsdagen, der skal udskiftes beslag. Allan og Kristian finder ud af, hvilke dele der mangles.
Ole Boel og Leif Tørring er stander-fører ved Standerhejsningen kl. 15.00, som annonceres på Facebook. Kirsten tager kontakt til Ole og Leif.
8. Bruserum i sejlerafsnit (MAC)
Beslutning:
Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på konkrete forhold i bruserummene i sejlerafsnittet herunder bl.a. sorte fuger, både cement- og gummifugerne, i brusekabinerne. De skriftes ikke i denne omgang. Der opfordres til, at der ”eftersvabers” ved badning. Jette (Pers kone) har tilbudt at rengøre kabinerne i nær fremtid.
9. Brug af sejlerafsnittets toiletter (MAC)
Beslutning:
Bestyrelsen ønsker, at vi alle mødes af så få låste døre som muligt. Det betyder, at toiletter i sejlerafsnittet også kan bruges af gæster i cafeen. De rengøres i overensstemmelse med aftalen med forpagteren i cafeen.
10. Gennemgang og revision af arbejdsgrupper (KP, MAC)
Beslutning:
Der er lavet et nyt udvalg, Legepladstilsyn. Generelt gælder det, at de personer, der står på udvalgsskemaerne, er ansvarlig for indholdet til arbejdsbeskrivelserne. Eventuelle ændringer af arbejdsbeskrivelserne skal sendes til Grete senest 14 dage inden næste bestyrelsesmøde. De tilrettede arbejdsbeskrivelser sendes med ud til næste bestyrelsesmøde, hvor de gennemgås.
11. Eventuelt
Der er bestilt emhætte mv. til sejlerkøkkenet, og der bliver malet i køkkenet i løbet i foråret.
Pæle: ”Pælebankerne” kommer i løbet af april, og udskifte nogle pæle. De har været forsinket pga. vejr og corona.
Vognmand, Steen Sørensen står for at ordne stenene på havneskrænten på tangen.
I forbindelse med ønsket om en større beddingsplads, har der været tvivl om jorden i volden kan være forurenet. Det viser sig, at jorden er kategoriseret som IKKE-forurenet. Steen Sørensen finder ud af, hvad vi kan gøre med den jord, der skal fjernes, hvis beddingspladsen gøres større.
Der ønskes etableret en grillhytte i træ ifb. med det nye multihus – Dertil skal der søges fonde.
I forbindelse med Havnefoged-tjansen skal der skiftes skraldeposer ca. 4 gange om ugen. Der sættes desuden et ekstra skraldestativ ved legepladsen.
Næste møde bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 6. maj 2022 kl. 17.00 i klubhuset.