Forside

Virksund Lystbådehavn

Forside

Tak til alle de frivillige kræfter

Oprettet af


Fra Mary-Ann Steenbryggen Christiansen, formand, Virksund Lystbådehavn 

Tak til alle de frivillige kræfter

Her i de blæsende ferieuger er der god tid til at tænke tilbage på de seneste måneder som formand for havnen. Det der ligger mig mest på hjerte, er at få sagt tak til alle de skønne medlemmer der bidrager til vores daglige drift af havnen. Jeg har tilladt mig, at ”stjæle” fotos der er taget af medlemmer i løbet af forår og sommer, som viser den mangfoldighed og overskud der ydes af medlemmer af Virksund Lystbådehavn. I foråret blev der afholdt forårets arbejdsdag, hvor der blev ryddet op, repareret, fjernet ukrudt, indrettet sejlerstue, gjort rent, pudset vinduer, mv. – en dag hvor der mødte ca. 60 medlemmer op for at give en hånd med at gøre vores klub og havn klar til sejlsæsonen. Men løbende er der fantastisk mange opgaver der bliver løst af frivillige kræfter, – her kan nævnes: Kranteamet arbejde tidligt og sent i april og maj med at sætte både i vandet – et kæmpearbejde der udføres hvert år. Samtidig er det en fornøjelse, at se hvor flot der er ryddet op på bedningspladsen efter bådisætning. Frede har indenfor det seneste år stået for at male i sejlerkøkkenet, sejlerstuen og træværk på klubhuset, det er blevet så fint og det er en nydelse at se på hver gang man kommer i klubben. Hyggeklubben sørger for løbende at løse opgaver i havnen, bl.a. med reparationer og maling.Kristian, Ole, Arne, m. fl. har rettet brodækket op ved bro 5/6 op og lavet den fineste trappe ved grillpladsen ved bro 5/6. Flot og fint arbejde der er udført. Birgit har sørget for, at vores havn fremstilles smukt med blomster og krydderurter rundt omkring på havnen, en nydelse er det at se på, og de bliver passet og plejet godt af vores havnefogeder. Vi har i et par år talt om opgradering af havnen med et tømmeanlæg til holdingtanke og en dieseltank med betalingsanlæg – det er lykkedes i år med en stor indsats fra Per i forhold til bestilling og ansøgninger. Begge anlæg blev opsat i starten af juli af Per, med god hjælp af Mads og flere af klubbens medlemmer. Der er mange af vores medlemmer der her er nævnt, men ikke at forglemme, har vi rigtig mange medlemmer der dagligt udfører små og store opgaver til gavn for havnen. I øjeblikket er vi i proces med at få udarbejdet en ny lokalplan for Virksund og havn. Vi afventer første udspil til lokalplan fra Skive Kommune – det bliver spændende at se oplægget. Information herom senere. Som I kan se, er der sket mangt og meget i løbet af de sidste måneder og som formand for havnen er jeg er vild stolt over hvor mange af vores medlemmer der bidrager til at vi har en pæn og velfungerende havn hvor der er plads til alle – TAK til jer alle er kun et fattigt ord, men det kommer fra hjertet. De bedste hilsner, Mary-Ann