Besejling

Indsejling fra Lovns bredning

Indsejlingen fra Lovns Bredning til Virksund Lystbådehavn starter ved passage af St. Trangmand. Mærket holdes på styrbord side. Efter knap en sømil passeres herefter Ll. Trangmand på styrbord side. 

Indsejling i havn

Der sejles herefter i retning mod Virksund Dæmningen. Ved Virksund skal du sejle mellem Oddens spids og bagbordsmærke, som står ca. 25 meter fra Oddens spids. Der sejles herefter direkte mod Virksund Lystbådehavn. 

Virksund Lystbådehavn

Lystbådehavnen ligger godt i læ for alle vindretninger på vestsiden af Virksund. Dæmningens dysser står normalt åbne, så der kan periodevis være en vis vandgennemstrømning, der løber tæt forbi havnemundingen.
 
Virksund Lystbådehavn råder over 150 bådpladser, en 12 tons havnekran og et klubhus med et godt havnemiljø. Slæbested er ca. 200 m fra havnen.
 
I næsten hele lystbådehavnen er normalt mindst 2,5 meters vanddybde.
 
Skal Virksund Dæmningen passeres i båd henvises til denne side.